MT Højgaard Holding Delårsrapport Q2 2026 4
Beretning
Ordreporteføljen blev styrket i 2. kvartal, hvor fasning af
porteføljen alligevel førte til et mindre fald i aktiviteterne.
Indtjeningen blev påvirket af en nedskrivning af joint
venturet Nordhavnstunnelen.
Ejerskabet af NemByg A/S er overført fra Enemærke & Petersen til MT Høj-
gaard Danmark. Sammenligningstallene for 2. kvartal 2025 er tilpasset.
Resultater i 2. kvartal
Omsætningen faldt 6% til 2,5 mia. kr., mens driftsresultatet blev -77 mio.
kr. efter en nedskrivning på 175 mio. kr. på joint venturet Nordhavnstunne-
len. Resultatet før associerede virksomheder og joint ventures var 97 mio.
kr. (2025: 115 mio. kr.).
Strategiske prioriteter
Indsatsen for at reducere kompleksitet, afkorte beslutningsveje og fremme
tværgående koordinering fortsatte i 2. kvartal. Der arbejdes blandt andet
på at skabe flere samarbejdsmuligheder i koncernen i stil med det omfat-
tende projekt for Forsvaret, hvor indkvarteringsbygninger opføres af MT
Højgaard Danmark, og skal drives af Raunstrup.
Ejerskabet af NemByg A/S blev den 30. juni overført fra Enemærke & Pe-
tersen til MT Højgaard Danmark, hvor NemByg fortsætter under eget navn
og ledelse. Adgangen til MT Højgaard Danmarks viden og kompetencer,
f.eks. inden for fundering, ventes at styrke NemBygs konkurrenceevne.
Overtagelsen giver MT Højgaard Danmark samme position i det sydjyske
marked, som forretningsenheden har i resten af Jylland.
Enemærke & Petersen har tidligere overført sine andre aktiviteter i Vest-
danmark til Raunstrup og koncentrerer sig nu om kerneaktiviteterne på
Sjælland og Fyn. Fokus er på at konsolidere de gennemførte ændringer og
levere varige forbedringer af projekteksekvering og risikohåndtering.
Den grønlandske teknikvirksomhed Arssarnerit blev solgt pr. 1. april 2026,
og dermed er der sat punktum for den afvikling af den internationale for-
retning, der blev indledt i oktober 2023.
Ordreindgang
Forretningsenhederne kontraherede i 2. kvartal ordrer og ekstraarbejder
for 2 mia. kr. (2025: 2,5 mia. kr.), fordelt på 1,3 mia. kr. i MT Højgaard Dan-
mark og 0,7 mia. kr. i Enemærke & Petersen. Ordrerne blev vundet via lici-
tationer, partnerskaber, samarbejder og med afsæt i egen projektudvik-
ling. Desuden vandt især MT Højgaard Danmark og NemByg betingede or-
drer for i alt 784 mio. kr., som vil indgå i ordreindgangen, når aftalerne ind-
gås endeligt.
Forretningsenhederne fastholdt en selektiv tilgang til nye projekter med
balancerede dækningsgrader og fornuftig risikoprofil.
MT Højgaard Danmarks største ordrer var en udvidelse af Hillerødmotorve-
jen, en domicilbygning i København og opførelsen af et friplejehjem i Nivå.
Det egenudviklede projekt i Nivå, som også omfattede seniorboliger, satte
punktum for en flerårig udvikling af bydelen Teglsøerne.
Enemærke & Petersens ordreindgang var især drevet af datterselskabet
Raunstrup, der bl.a. vandt ordrer på opførelsen af studieboliger i Vejle og
renovering af en skole i Vejen. Moderselskabet vandt enkelte ordrer,
blandt andet projekter fra byggepartnerskaber.
Ordreportefølje
Efter den høje ordreindgang i årets 1. kvartal og i hele sidste år steg vær-
dien af de endelige, ubetingede ordrer ved kvartalets udgang til 14,2 mia.
kr. (2025: 11,6 mia. kr.). Ordrebogen er bredt fordelt på segmenter, pro-
jektstørrelser og geografi, og 26% (2025: 33%) er projekter fra byggepart-
nerskaber og andre samarbejder.
Ud over de endelige ordrer havde koncernen vundne, men endnu ikke til-
delte ordrer med en værdi på 5,4 mia. kr., (2025: 5,8 mia. kr.). Det er
blandt andet store infrastrukturprojekter med tidlig involvering for DSB og
Metroselskabet. Hertil kom fremtidige opgaver i byggepartnerskaber med
en skønnet værdi på ca. 4,6 mia. kr. (2025: 4,9 mia. kr.) og ordrer i joint
ventures for 0,5 mia. kr. (2025: 0,7 mia. kr.).
Den samlede ordreportefølje steg således til ca. 24,7 mia. kr. ved halvåret
(2025: 23,1 mia. kr.). Porteføljen udgør knap 2,5 gange den forventede om-
sætning i år, hvilket giver en betydelig robusthed over for eventuelle ud-
sving i marked og efterspørgsel.
Ordreindgang og -beholdning
Mio. kr (%)
Anlæg Nybyggeri Renovering Øvrige
Udvikling i ordreportefølje
Mia. kr
Ordrer, ubetingede Potentielt fra byggepartnerskaber
Vundne, ej kontraherede Ordrer fra joint ventures