XCSE:AOJ-B ESEF Annual Report
BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S (XCSE:AOJ-B)
ESEF Annual Report
2022-11-17
For: 2022-06-30
View Original
Added on
September 22, 2026
Delårsrapport
for 1. halvår 2022
Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 * www.ao.dk
CVR-nr.: 58 21 06 17
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 1/17
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 2/17
Indholdsfortegnelse
Hovedpunkter for 2. kvartal og 1. halvår 2022 ............................................................ side 3
Hoved- og nøgletal for AO-koncernen ........................................................................ side 5
Ledelsesberetning ...................................................................................................... side 6-9
Ledelsespåtegning ..................................................................................................... side 10
Resultat- og totalindkomstopgørelse ......................................................................... side 11
Balance pr. 30. juni 2022 ............................................................................................ side 12-13
Pengestrømsopgørelse .............................................................................................. side 14
Egenkapitalopgørelse ................................................................................................ side 15
Noter .......................................................................................................................... side 16-17
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 3/17
Bestyrelsen har godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2022.
Hovedpunkter for 2. kvartal og 1. halvår 2022
• Omsætningen i 2. kvartal 2022 blev på 1.318,8 mio. kr., hvilket er 130,0 mio. kr. eller 10,9 % højere end
i 2. kvartal 2021. I 2. kvartal 2022 var der en arbejdsdag mere sammenlignet med sidste år. I 1. halvår
2022 blev omsætningen på 2.570,1 mio. kr., hvilket er 150,7 mio. kr. eller 6,2 % højere end i samme
periode sidste år. I 1. halvår 2022 var der det samme antal arbejdsdage som sidste år.
• Resultat af primær drift (EBIT) blev 92,3 mio. kr. i 2. kvartal 2022, svarende til en overskudsgrad på
7,0 %, mod hhv. 76,5 mio. kr. og 6,4 % i 2. kvartal 2021. I 1. halvår 2022 blev resultat af primær drift
(EBIT) 177,3 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 6,9 %, mod hhv. 158,6 mio. kr. og 6,6 % i 1.
halvår 2021.
• Resultat før skat i 2. kvartal 2022 på 90,9 mio. kr. er 11,8 mio. kr. højere end i 2. kvartal sidste år.
I 1. halvår 2022 blev resultat før skat på 176,8 mio. kr., hvilket er 16,1 mio. kr. højere end sidste år.
Overskudsgraden målt på resultat før skat udgjorde 6,9 % i 2. kvartal mod 6,7 % i 2. kvartal 2021.
Indtjeningsforøgelsen er et resultat af det øgede salg, mens den øgede overskudsgrad er opnået via
øget bruttomargin. Bruttomarginen er i 1. halvår øget med 0,9 procentpoint i forhold til samme periode
sidste år.
• Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2022 udgjorde 3.199,2 mio. kr., hvilket er 605,7 mio. kr. højere
end pr. 30. juni 2021. Stigningen kan primært henføres til øgede debitorer og varebeholdninger som
følge af salgsvæksten samt et højere niveau af langfristede aktiver drevet af investeringer i fremtidens
centrallager. Købet af EA Værktøj påvirker balancesummen med 179,8 mio. kr.
• Koncernens egenkapital pr. 30. juni 2022 på 1.255,4 mio. kr., svarende til en soliditet på 39,2 %, var
140,9 mio. kr. højere end på samme tidspunkt sidste år. Konsolideringen af EA Værktøj har kortvarigt
reduceret soliditeten med 2,4 procentpoint.
• Pengestrømme fra driftsaktiviteten i 2. kvartal 2022 udgjorde 73,8 mio. kr. og -36,4 mio. kr. i 1. halvår
2022, hvilket er hhv. 47,0 mio. kr. højere og 169,2 mio. kr. lavere end i samme perioder sidste år.
Udviklingen er drevet af en forbedring af pengestrømmene fra drift før ændring i arbejdskapital
modvirket af en større pengebinding i arbejdskapitalen pr. 30. juni 2022. Investeringer i 2. kvartal
udgjorde 187,1 mio. kr. og 247,6 mio. kr. i 1. halvår 2022 mod hhv. 79,4 mio. kr. og 117,2 mio. kr. i
2021. Investeringerne i 2. kvartal kunne primært henføres til opkøbet af EA Værktøj.
Øvrige hovedpunkter i 2. kvartal og 1. halvår 2022:
• Brødrene A & O Johansen-koncernen opnåede den højeste omsætning og det højeste resultat
nogensinde i såvel et kvartal som et halvår, primært drevet af væksten i B2B-segmentet. Købet af EA
Værktøj indgik i 2. kvartal 2022 med 69,5 mio. kr. omsætning og et EBT på 3,6 mio. kr.
• Til sikring af opretholdelse af forsyningssikkerhed overfor AO´s kunder, er der i 2022 foretaget ekstra
opkøb af udvalgte produkter. Varebeholdningerne udgør pr. 30. juni 2022 i alt 796,7 mio. kr., hvilket er
272,9 mio. kr. mere end pr. 30. juni 2021. Af stigningen kan 66,1 mio. kr. henføres til købet af EA
Værktøj. De øgede pengebindinger vil blive reduceret til norm-beholdninger, når det vurderes
hensigtsmæssigt i forhold til forsyningssituationen.
• Brødrene A & O Johansen A/S gennemførte den 1. april 2022 opkøbet af EA Værktøj Engros A/S.
Integrationen af EA Værktøj er påbegyndt og forventes fuldendt såvel organisatorisk som
systemmæssigt i 4. kvartal 2022.
• AO vandt Guldprisen såvel som priserne for årets bedste B2B-virksomhed og årets bedste omni-
channel-virksomhed ved kåringen af E-handelsprisen i 2022. Priserne er et resultat af mange års
dedikeret arbejde på at digitalisere AO samt AO’s salgskanaler.
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 4/17
Forventninger til året
2. kvartal 2022 var præget af fortsat vækst i B2B-segmentet. Den organiske vækst udgjorde 9,2 %, mens
tilkøbet af EA Værktøj bevirker, at den rapporterede vækst i B2B-segmentet er på 16,0 % ift. samme periode
sidste år.
B2C-segmentets salgsindeks steg i 2. kvartal til -16,6 % i forhold til 2. kvartal 2021, mens det udgjorde -32,7
% i 1. kvartal 2022 i forhold til 1. kvartal 2021.
AO-koncernens salgsudvikling har været som forventet ved sidste udmelding om forventningerne til årets
resultat.
En række indikatorer, som f.eks. øget renteniveau, stigende produktpriser, høj inflation og lavere
forbrugertillid, medfører øget usikkerhed omkring det fremtidige efterspørgselsniveau.
På trods af den øgede usikkerhed fastholdes de tidligere udmeldte forventninger til årets resultat.
Omsætning
Forventningen om en omsætning i niveauet 5.200-5.300 mio. kr. fastholdes. I 2021 var omsætningen 4.800,5
mio. kr.
EBITDA
Forventningen om et EBITDA i niveauet 455-485 mio. kr., svarende til en EBITDA-grad på 8,6 %-9,3 %,
fastholdes. I 2021 var EBITDA på 417,2 mio. kr.
EBT
Forventningen om et resultat før skat i niveauet 345-375 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 6,5 %-
7,2 %, fastholdes. I 2021 var resultat før skat 326,1 mio. kr.
Forventningerne er baseret på en forudsætning om en omsætningsvækst i resten af 2022 på 10-14 %, inkl.
tilkøbet af EA Værktøj.
De forventede synergier fra opkøbet af EA Værktøj forudsættes at indtræde fra 2023 og er derfor ikke
inkluderet i forventningerne til 2022.
Udvidelsen af kapaciteten på centrallageret i Albertslund færdiggøres sidst i 3. kvartal 2022. Der forventes
effektiviseringer i logistikken, som vil have effekt fra slutningen af 2022.
Niels A. Johansen Per Toelstang
Adm. direktør Finansdirektør
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Hoved- og nøgletal for AO-koncernen
(Alle beløb er i hele mio. kr.)
1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året
2022 2021 2022 2021 2021
Nettoomsætning
2.570,1 2.419,4 1.318,8
1.188,8 4.800,5
Bruttoresultat 618,6 561,8
323,6
273,8 1.119,3
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 230,3 208,6 119,4 100,7 417,2
Resultat før finansielle poster (EBIT) 177,3 158,6 92,3
76,5 316,7
Finansielle poster, netto
(0,4) 2,1
(1,4)
2,7 9,4
Resultat før skat (EBT) 176,8 160,7
90,9
79,2 326,1
Skat af periodens resultat (38,7) (34,1) (19,9) (17,2) (72,3)
Periodens resultat 138,1 126,6 71,1
62,0 253,8
Langfristede aktiver 1.713,9 1.417,0 1.713,9 1.417,0
1.472,7
Kortfristede aktiver 1.485,3 1.176,5 1.485,3 1.176,5
1.235,9
Aktiver i alt 3.199,2 2.593,5 3.199,2
2.593,5 2.708,5
Aktiekapital
28,0 28,0
28,0
28,0 28,0
Egenkapital 1.254,6
1.114,5 1.254,6 1.114,5
1.239,9
Langfristede forpligtelser 367,2 308,1 367,2 308,1
295,9
Kortfristede forpligtelser 1.576,5 1.171,0 1.576,5 1.171,0 1.172,7
Pengestrøm fra driftsaktivitet
(115,0) 132,8 (4,8)
26,9 308,1
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
(247,6) (117,2) (187,1) (79,4) (212,7)
Heraf investering i materielle aktiver, netto
(106,0) (76,6) (52,7)
(44,7) (170,5)
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
147,8 (82,0) 113,4
(44,0) (91,6)
Pengestrøm i alt
(214,8) (66,4) (78,5)
(96,5) 3,7
Nøgletal*
Bruttomargin
24,1% 23,2%
24,5% 23,0% 23,3%
EBITDA-grad
9,0% 8,6%
9,1% 8,5% 8,7%
Overskudsgrad
6,9% 6,6% 7,0%
6,4%
6,6%
Afkastningsgrad**
6,0% 6,4% 3,0% 3,0% 9,5%
Egenkapitalforrentning** 11,1% 11,8% 5,8% 5,7% 18,2%
Nettogearing 1,6 0,7
1,6 0,7 0,5
Soliditetsgrad 39,2% 43,0% 39,2% 43,0% 45,8%
Indre værdi
44,8 39,8 44,8 39,8 44,3
Børskurs ultimo perioden***
72,1 94,2
72,1 94,2 136,0
Resultat pr. aktie (EPS Basic), kr. *** / ****
5,1 4,7
2,6 2,3 9,3
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D), kr.*** / ****
5,1 4,7 2,6 2,3 9,3
Gennemsnitligt antal medarbejdere 795 695 853 695 705
Gennemsnitligt antal inkl. vikarer 864 774 920 776 784
*Øvrige nøgletal er beregnet efter Finansforeningens "Anbefalinger og Nøgletal"
**Ikke omregnet til helårstal
***Sammenligningstal vedrørende aktier tilrettet for at reflektere aktiesplit i 2022
****Resultat og udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33
Hovedtal
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 6/17
Ledelsesberetning
Koncernregnskabet omfatter Brødrene A & O Johansen A/S og de 100 % ejede selskaber AO Invest A/S,
EA Værktøj Engros A/S, EA Værktøj Ejendomme A/S, Billig VVS AS (Norge), Lampeguru AS (Norge),
VVSochBad Sverige AB, AO Sverige AB.
Koncernens økonomiske udvikling
Koncernomsætningen i 2. kvartal 2022 blev 1.318,8 mio. kr., hvilket er 130,0 mio. kr. eller 10,9 % højere end
sidste år. I 2. kvartal 2022 var der en arbejdsdag mere end sidste år.
I 1. halvår 2022 udgjorde koncernomsætningen 2.570,1 mio. kr. mod 2.419,4 mio. kr. i 1. halvår 2021,
svarende til en vækst på 150,7 mio. kr. eller 6,2 %. Salgsvæksten i 1. halvår 2022 udgjorde 13,2 % i det
professionelle marked i Danmark og udlandet modvirket af en reduktion på 25,8 % i det private
onlinemarked. For begge segmenter har væksten været højere i 2. kvartal end for halvåret. Den udenlandske
omsætning udgør under 10 % af den samlede omsætning.
Bruttoresultatet i 2. kvartal 2022 blev 323,6 mio. kr. mod 273,8 mio. kr. i samme periode 2021.
Bruttomarginen på 24,5 % er 1,5 procentpoint højere end i 2. kvartal 2021. Bruttomarginen er i 2. kvartal
påvirket positivt af såvel prisstigninger som opkøbet af EA Værktøj, hvor bruttomarginen er højere end i den
øvrige forretning. Distributionsomkostningerne i 2. kvartal udgør 4,0 % af omsætningen, hvilket er 0,4
procentpoint lavere end i 2. kvartal 2021. Den lavere andel af B2C-omsætningen bidrager til reduktionen. I
1. halvår 2022 udgør bruttoresultatet 618,6 mio. kr. mod 561,8 mio. kr. sidste år. Bruttomarginen på 24,1 %
er forbedret med 0,9 procentpoint i forhold til samme periode sidste år. Distributionsomkostningerne udgør
4,0 % af omsætningen i 1. halvår 2022 mod 4,4 % i 1. halvår 2021. Også for halvåret bidrager den lavere
andel af B2C-omsætning til reduktionen i distributionsomkostninger.
De samlede driftsomkostninger, inkl. afskrivninger, blev i 2. kvartal 2022 på 231,3 mio. kr., hvilket er 34,0
mio. kr. højere end i samme periode sidste år. I 1. halvår 2022 blev de samlede driftsomkostninger på 441,3
mio. kr., hvilket er 38,1 mio. kr. højere end i samme periode sidste år. Stigningen kan væsentligst henføres
til opkøbet af EA Værktøj. De samlede driftsomkostninger målt i % af omsætningen er således steget fra
14,6 % i 2. kvartal 2021 til 15,5 % i 2022. Stigningen skyldes primært opkøbet af EA Værktøj samt den lavere
omsætning i B2C-segmentet.
Eksterne omkostninger i 2. kvartal 2022 på 72,0 mio. kr. er 11,7 mio. kr. højere end i 2. kvartal 2021. I 1.
halvår 2022 var de eksterne omkostninger på 135,8 mio. kr., hvilket er 10,9 mio. kr. højere end sidste år. EA
Værktøj udgør halvdelen af stigningen.
Personaleomkostningerne i 2. kvartal 2022 på 132,2 mio. kr. er 19,4 mio. kr. højere end i samme periode
sidste år. EA Værktøj udgør 14,1 mio. kr. af stigningen. I 1. halvår 2022 var personaleomkostningerne på
252,5 mio. kr., hvilket er 24,2 mio. kr. højere end i samme periode sidste år. Gennemsnitligt antal
medarbejdere, inklusive vikarer, er i 1. halvår steget med 90 i forhold til samme periode sidste år. Opkøbet
af EA Værktøj bidrager for halvåret med en gennemsnitlig stigning på 55 medarbejdere og for kvartalet med
110 medarbejdere.
Af- og nedskrivninger i 2. kvartal 2022 på 27,1 mio. kr. og for 1. halvår 2022 på 53,0 mio. kr. er henholdsvis
2,9 mio. kr. og 3,0 mio. kr. højere end sidste år.
Resultat af primær drift (EBIT) i 2. kvartal 2022 blev 92,3 mio. kr., hvilket udgør 7,0 % af omsætningen. I
forhold til samme periode sidste år er EBIT 15,8 mio. kr. højere, og overskudsgraden er øget med 0,6
procentpoint.
I 1. halvår 2022 udgjorde resultat af primær drift (EBIT) 177,3 mio. kr. svarende til 6,9 % af omsætningen. I
forhold til samme periode sidste år er EBIT 18,6 mio. kr. højere, og overskudsgraden er 0,3 procentpoint
højere. Det øgede EBIT kan væsentligst henføres til højere salg og bruttoresultat.
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 7/17
De finansielle poster, netto, udgjorde i 2. kvartal 2022 en omkostning på 1,4 mio. kr. mod en nettoindtægt
på 2,7 mio. kr. i 2. kvartal 2021. I 1. halvår 2022 udgjorde de finansielle poster, netto, en omkostning på 0,4
mio. kr., hvilket er 2,5 mio. kr. mere end i 1. halvår 2021. Finansielle poster er således fortsat på et lavt
niveau.
Koncernen opnåede i 2. kvartal 2022 et resultat før skat på 90,9 mio. kr. mod 79,2 mio. kr. i samme periode
sidste år. I 1. halvår 2022 udgjorde resultat før skat 176,8 mio. kr., hvilket er 16,1 mio. kr. højere end i 1.
halvår 2021.
Skat er afsat i henhold til gældende skattesatser i de områder, hvor koncernen opererer, svarende til en
gennemsnitlig skattesats på ca. 22 %.
Resultat efter skat i 1. halvår 2022 blev 138,1 mio. kr. mod 126,6 mio. kr. i samme periode sidste år.
Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2022 udgjorde 3.199,2 mio. kr., hvilket er 605,7 mio. kr. eller 23,4
% højere end på samme tidspunkt sidste år. EA Værktøj udgør 179,8 mio. kr. af balancen pr. 30. juni 2022.
Langfristede aktiver på 1.713,9 mio. kr. er netto 296,9 mio. kr. højere end på samme tidspunkt sidste år.
Opkøbet af EA Værktøj har bevirket en stigning i goodwill såvel som materielle aktiver, idet der er tilført syv
nye butikker til koncernen.
Kortfristede aktiver udgør 1.485,3 mio. kr. og er 308,8 mio. kr. højere i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Varelageret på 796,7 mio. kr. er 272,9 mio. kr. højere. Stigningen på lageret er drevet af opbygning af
lagerbeholdninger på varer, hvor der er forsyningsusikkerhed, samt af prisstigninger. Det ventes, at lageret
bliver reduceret i takt med, at forsyningssituationen normaliseres. Tilgodehavender fra salg på 651,3 mio.
kr. er 96,4 mio. kr. højere som følge af salgsvæksten. Likvide beholdninger på 0,1 mio. kr. er reduceret med
66,0 mio. kr. i forhold til 30. juni 2021.
Egenkapitalen på 1.255,4 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 39,2 %, er 140,9 mio. kr. højere end på
samme tidspunkt sidste år som følge af indtjening efter skat fratrukket udbetalt udbytte på 122,3 mio. kr.
Gæld til kreditinstitutter på 611,3 mio. kr. er 349,7 mio. kr. højere end pr. 30. juni 2021. AO har omlagt
bankgæld for 250 mio. kr. til prioritetsgæld i de ejede grunde og bygninger.
Leverandørgælden på 1.045,2 mio. kr. er 111,3 mio. kr. højere end på samme tidspunkt sidste år som følge
af aktivitetsstigningen samt opkøbet af EA Værktøj.
Anden gæld på 79,5 mio. kr. er 40,1 mio. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år. I 2021 indgik udskudte
betalinger som følge af udskudte betalingsfrister på moms og A-skatter under anden gæld.
Pengestrømme fra driftsaktiviteten blev i 2. kvartal 2022 på 73,8 mio. kr., hvilket er 47,0 mio. kr. højere end
i samme periode sidste år. I 1. halvår 2022 blev pengestrømme fra driftsaktiviteten -36,4 mio. kr., hvilket er
169,2 mio. kr. lavere end i 1. halvår 2021. Reduktionen skyldes en øget pengebinding i arbejdskapital.
Nettoinvesteringerne i 2. kvartal 2022 udgjorde 187,1 mio. kr., hvilket er 107,8 mio. kr. højere end i samme
periode sidste år. I 1. halvår 2022 udgjorde nettoinvesteringerne 247,6 mio. kr., hvilket er 130,4 mio. kr.
højere end i samme periode sidste år. Stigningen i investeringerne er drevet af købet af EA Værktøj.
Investeringsniveauet ventes at være lavere i 2. halvår 2022. Der er betalt udbytte på 122,3 mio. kr. i forhold
til 40,8 mio. kr. sidste år. Leasingbetalinger udgør 13,4 mio. kr. i 1. halvår 2022.
Den samlede pengestrøm i 1. halvår 2022 er negativ med 136,2 mio. kr., hvorefter koncernens likvide
beholdninger pr. 30. juni 2022 udgør 0,8 mio. kr., hvilket er 66,0 mio. kr. lavere end pr. 30. juni 2021.
Den rentebærende nettogæld udgør 722,7 mio. kr. svarende til en finansiel gearing på 1,6. Den finansielle
gearing pr. 31. december 2021 var 0,5.
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 8/17
Væsentlige risici
Som omtalt i årsrapporten for 2021, under afsnittet ”Interne kontroller og risikostyring”, vurderer selskabet
løbende de væsentligste risici knyttet til selskabets aktiviteter. Foruden de i årsrapporten omtalte risici er
koncernen følsom over for den almindelige udvikling i dansk og svensk økonomi samt konjunkturerne i disse
landes byggesektor.
På tværs af lande og forretningsområder opleves der p.t. større udsving på forsyningssikkerheden af visse
produkter end normalt. Hvis disse udsving fortsætter og øges, kan det medføre et øget niveau af mankoer,
der kan påvirke både grossister og kunder. For at imødegå denne risiko har AO i første halvår af 2022
foretaget øgede opkøb af varer, hvor der vurderes at være forsyningsusikkerhed.
Den øgede inflation i samfundet antages at få en negativt afsmittende effekt på efterspørgslen. Omfanget
og tidspunkt for påvirkningen er vanskelig at forudsige, og 2. halvår af 2022 vurderes derfor at indeholde en
større grad af usikkerhed end sædvanligt.
Der forventes ikke væsentlig direkte påvirkning som følge af krigen i Ukraine, men den øgede usikkerhed i
verden vurderes at kunne resultere i afmatning af økonomi og investeringslyst.
Incitamentsprogram og egne aktier
Incitamentsprogram kan udarbejdes i overensstemmelse med den på generalforsamlingen af 18. marts 2022
godkendte vederlagspolitik. Vederlagspolitikken fremgår i sin helhed på selskabets hjemmeside www.ao.dk
I 2022 er der introduceret et aktiebaseret incitamentsprogram til visse medlemmer af direktionen samt
ledende medarbejdere. Incitamentsprogrammet løber over tre år og vedrører tildeling af i alt 62.847
betingede gratisaktier.
Selskabets beholdning af egne aktier udgjorde pr. 30. juni 2022 i alt 823.900 stk.
Fremtidsudsigter
Som nævnt i forventninger til året forventes der for 2022 en omsætning på 5.200-5.300 mio. kr., et EBITDA
på 455-485 mio. kr. og et EBT på 345-375 mio. kr.
AO har fokus på at realisere effektiviseringer og synergier af de nyligt gennemførte investeringer i
centrallager og opkøb af EA Værktøj. Det ventes, at synergierne primært vil have effekt fra 2023.
Begivenheder efter halvårsperiodens udløb
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb.
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 9/17
Udsendte selskabsmeddelelser i 2022
Meddelelse nr. 1 Årsrapport 2021 22. februar 2022
Meddelelse nr. 2 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 22. februar 2022
Meddelelse nr. 3 Valg af medarbejderrepræsentanter til 14. marts 2022
Brødrene A & O Johansen A/S’ bestyrelse
Meddelelse nr. 4 Konkurrencemyndighederne har godkendt 15. marts 2022
Købet af EA Værktøj Engros A/S
Meddelelse nr. 5 Forløb af ordinær generalforsamling 18. marts 2022
Meddelelse nr. 6 Beslutning om gennemførelse af aktiesplit 21. marts 2022
i Brødrene A & O Johansen A/S i forholdet 1:10
Meddelelse nr. 7 Introduktion af aktieincitamentsprogram 24. marts 2022
Meddelelse nr. 8 Det samlede antal stemmerettigheder og den 30. marts 2022
samlede kapital i Brødrene A & O Johansen A/S
Meddelelse nr. 9 Delårsrapport 1. kvartal 2022 28. april 2022
Meddelelse nr. 10 Revideret finanskalender for 2022 11. maj 2022
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 10/17
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2022 for
Brødrene A & O Johansen A/S.
Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse
med IAS 34 ”Præsentation af delårsregnskaber” som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 30. juni 2022 samt resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden
1. januar – 30. juni 2022.
Det er endvidere ledelsens opfattelse, at beretningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen
i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som
helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Direktion
Bestyrelse
Kontaktpersoner:
Niels A. Johansen/Per Toelstang
Telefon: 70 28 00 00
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Resultat- og totalindkomstopgørelse
1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal
Året
(Alle beløb er i hele 1.000 kr.)
Note:
2022 2021 2022 2021 2021
Nettoomsætning 3
4.800.520
Vareforbrug
(1.849.528 )
(1.752.958 )
(943.570)
(863.149) (3.474.217)
Distributionsomkostninger
(102.817 ) (105.990 ) (52.191) (52.579) (209.637)
Bruttoavance
1.116.666
Andre driftsindtægter
595 698 2.681
Bruttoresultat
1.119.347
Eksterne omkostninger
(135.816 ) (124.948 ) (72.001) (60.325)
(272.256)
Personaleomkostninger
(252.510 ) (228.312 ) (132.197) (112.818)
(429.845)
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)
Af- og nedskrivninger (53.012 ) (49.934 ) (27.096)
(24.167) (100.501)
Resultat før finansielle poster (EBIT)
Nedskrivning af finansielle aktiver
- -
-
- -
Finansielle indtægter
13.720
Finansielle omkostninger
(3.253 ) (2.380 ) (2.437) (1.137)
(4.326)
Resultat før skat (EBT)
326.139
Skat af periodens resultat
(38.716 ) (34.149 ) (19.867) (17.192)
(72.321)
Periodens resultat
Anden totalindkomst
Poster der kan reklassificeres til resultatopgørelsen
Valutakursreguleringer vedrørende omregning af
udenlandske enheder
(347 ) (1.567 )
(430) 589 (3.367)
Skat af anden totalindkomst
-
Anden totalindkomst efter skat
(347 ) (1.567 )
(430)
589
(3.367)
Totalindkomst i alt
Resultat pr. aktie
Resultat pr. aktie (EPS) 5,1 4,7 2,6 2,3 9,3
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) 5,1 4,7 2,6 2,3 9,3
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Balance
(Alle beløb er i hele 1.000 kr.)
Note:
30.06.2022 30.06.2021 31.12.2021
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver
Goodwill
4
Rettigheder
Software
Materielle aktiver
Grunde og bygninger
Indretning af lejede lokaler
Driftsmateriel og inventar
Leasingaktiver
Andre langfristede aktiver
Andre værdipapirer og kapitalandele
Langfristede aktiver i alt
Kortfristede aktiver
Varebeholdninger
5
Tilgodehavender fra salg
6
491.687
Andre tilgodehavender
9.701
Periodeafgrænsningsposter
17.040
Likvide beholdninger
Kortfristede aktiver i alt
Aktiver i alt
AKTIVER
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Balance
(Alle beløb er i hele 1.000 kr.)
Note:
30.06.2022 30.06.2021 31.12.2021
Egenkapital
Aktiekapital
28.000 28.000 28.000
Reserve for valutakursreguleringer
(2.835 ) (688 ) (2.488)
Overført resultat
Foreslået udbytte for regnskabsåret
Egenkapital i alt
Langfristede forpligtelser
Udskudt skat
Kreditinstitutter
Leasingforpligtelser
Feriepenge, indefrosset
Andre langfristede forpligtelser
Langfristede forpligtelser i alt
295.914
Kortfristede forpligtelser
Kreditinstitutter
72.862
Leasingforpligtelser
16.627
Leverandørgæld
Selskabsskat
Skyldigt sambeskatningsbidrag
Anden gæld
Hensatte forpligtelser
Kortfristede forpligtelser i alt
1.172.696
Forpligtelser i alt
Passiver i alt
PASSIVER
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Pengestrømsopgørelse
1. halvår 1. halvår
2. kvartal 2. kvartal Året
(Alle beløb er i hele 1.000 kr.) 2022 2021 2022 2021 2021
Resultat af primær drift 177.268 158.636 92.341 76.499 316.745
Af- og nedskrivninger 53.012 49.934 27.096 24.167 100.501
Andre ikke-kontante driftsposter, netto (635 ) (1.157 ) - (1.456) 6.866
Pengestrøm fra primær drift før ændring i
arbejdskapital 229.645 207.413 119.437 99.210 424.112
Ændring i varebeholdninger (126.732 ) (45.726 ) (21.887) (20.752) (103.852)
Ændring i tilgodehavender (124.981 ) (134.258 ) 28.605 (14.921) (71.058)
Ændring i leverandørgæld og anden gæld (5.861 ) 111.721 (50.654) (35.151) 132.126
Ændring i arbejdskapital i alt (257.574 ) (68.262 ) (43.936) (70.824) (42.784)
Pengestrøm fra primær drift (27.929 ) 139.151 75.501 28.386
381.328
Betalte finansielle poster, netto (437 ) 2.085 (1.399) 2.670 (2.200)
Betalt selskabsskat (8.030 ) (8.479 ) (261) (4.186) (71.064)
Pengestrøm fra driftsaktivitet (36.396 ) 132.757 73.841 26.870 308.064
Køb af immaterielle anlægsaktiver (14.456 ) (15.497 ) (8.818) (11.040) (32.404)
Køb af materielle anlægsaktiver, netto (105.959 ) (76.560 ) (52.666) (44.655) (170.481)
Køb af finansielle anlægsaktiver - - - - (247)
Køb af virksomhed (127.163) (25.159) (125.663) (23.659) (9.609)
Pengestrøm fra investeringsaktivitet (247.578) (117.216) (187.147) (79.354) (212.741)
Ændring i gæld til kreditinstitutter 283.437 (53.617) 141.525 (31.412) (50.299)
Optagelse af gæld til kreditinstitutter - 25.000 - - 25.000
Afdrag på leasinggæld (13.350) (12.606) (6.825) (6.248) (25.537)
Betalt udbytte (122.292) (40.764) (21.266) (6.348) (40.764)
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 147.795 (81.987) 113.434 (44.008) (91.600)
Periodens pengestrøm (136.179 ) (66.446 )
128 (96.492)
3.723
Likvider, primo 136.946 133.223 639 163.268 133.223
Likvider, ultimo 767 66.776 767 66.776 136.946
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Egenkapitalopgørelse
Foreslået ud-
Valutakurs- bytte for regn- Overført
Egenkapital
Aktiekapital regulering skabsåret overskud i alt
Egenkapital pr. 1. januar 2022
Periodens resultat
Valutakursregulering
(347 ) - -
(347 )
Totalindkomst
Udloddet udbytte
Udbytte egne aktier
Transaktioner med ejere i alt
Egenkapital pr. 30. juni 2022
Egenkapital pr. 1. januar 2021
Periodens resultat
Valutakursregulering
(1.567 ) - -
(1.567 )
Totalindkomst
Udloddet udbytte
Udbytte egne aktier
Transaktioner med ejere i alt
Egenkapital pr. 30. juni 2021
Egenkapital pr. 1. januar 2021
28.000 879 42.000 959.368 1.030.247
Årets resultat
- - 126.000 127.818 253.818
Valutakursregulering
- (3.367) - - (3.367)
Totalindkomst
- (3.367) 126.000 127.818 250.451
Udloddet udbytte
- - (40.764) - (40.764)
Udbytte egne aktier
- - (1.236) 1.236 -
Transaktioner med ejere i alt
- - (42.000) 1.236 (40.764)
Egenkapital pr. 31. december 2021
28.000 (2.488) 126.000 1.088.422 1.239.934
(Alle beløb er i hele 1.000 kr.)
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 16/17
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 ”Præsentation af delårsregnskaber”, som er
godkendt af EU, og yderligere krav i årsregnskabsloven.
Aktieoptioner måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under
personaleomkostninger. Modposten indregnes direkte i egenkapitalen. Dagsværdien af de tildelte
aktieoptioner beregnes ved anvendelse af optionsprismodel (Black & Scholes).
Ud over behandlingen af aktieoptioner er anvendt regnskabspraksis uændret i forhold til koncernregnskabet
og årsregnskabet for 2021, hvortil der henvises. Koncernregnskabet og årsregnskabet indeholder en fuld
beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
2
Regnskabsmæssige skøn og vurderinger
Skønsmæssig usikkerhed
Ved udarbejdelsen af delårsrapporten har ledelsen foretaget regnskabsmæssige skøn og estimater, som
påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger.
Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.
De væsentligste skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af anvendt regnskabspraksis og den
væsentligste skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed, er de samme ved udarbejdelsen af
delårsrapporten som ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet for 2021. Der henvises til
omtale af dette i koncernregnskabet og årsregnskabet for 2021.
3
Segmentoplysninger
Koncernens aktiviteter inden for handel med tekniske installationsmaterialer (Teknik: EL og VVS) samt
entreprenørmaterialer (Entreprenør: VA, Vaga og Værktøj) til både private, offentlige og erhvervskunder drives
på integreret vis og vurderes derfor som et samlet driftssegment.
I henhold til IFRS 15 kan omsætningen i 2. kvartal 2022 kategoriseres til Teknik med 890,7 mio. kr. (2021:
839,0 mio. kr.) og Entreprenør 428,0 mio. kr. (2021: 349,9 mio. kr.).
I 1. halvår 2022 kan omsætningen i henhold til IFRS 15 kategoriseres til Teknik med 1.814,3 mio. kr. (2021:
1.772,6 mio. kr.) og Entreprenør 755,8 mio. kr. (2021: 646,8 mio. kr.).
Koncernen opererer primært i Danmark, og under 10 % af omsætningen vedrører udlandet, hvilket også var
gældende i 1. halvår 2021.
Koncernen har ikke samhandel med en enkelt kunde, der udgør over 10 % af koncernens samlede omsætning,
hvilket også var gældende i 1. halvår 2021.
Koncernen har aktiviteter indenfor det professionelle (B2B) segment og det private segment (B2C). De to
segmenter har samme øverste beslutningstager, men er identificeret som separate segmenter i den interne
ledelsesrapportering.
Brødrene A & O Johansen A/S
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Selskabsmeddelelse nr. 11/2022 17/17
Segmentoplysninger, fortsat
4
Goodwill og immaterielle aktiver
Den årlige nedskrivningstest af immaterielle aktiver, herunder goodwill og rettigheder, foretages pr. 31.
december 2022, efter færdiggørelse af budgetter og strategiplaner for den kommende periode.
Ledelsen har pr. 30. juni 2022 vurderet, at der ikke er indikation af værdiforringelse af de regnskabsmæssige
værdier for goodwill og rettigheder, og der er derfor ikke gennemført en nedskrivningstest for goodwill og
rettigheder pr. 30. juni 2022.
5
Varebeholdninger
Der er i perioden ingen usædvanlige nedskrivninger eller tilbageførsler heraf på varebeholdninger.
6
Tilgodehavender fra salg
Ved vurdering af erholdeligheden af tilgodehavender anvendes skøn efter samme principper som ved
årsrapporten for 2021.
I tidligere år blev der foretaget nedskrivning på 8,0 mio. kr. til vurderet øget risiko på debitorer i forbindelse
med udfasning af hjælpepakker vedrørende COVID-19. Pr. 30. juni 2022 henstår der 5,8 mio. kr. af denne
nedskrivning.
SEGMENTOPLYSNINGER Q2 2022
SEGMENTOPLYSNINGER Q2 2021
B2B B2C Total B2B B2C Total
Nettoomsætning 1.165,0 153,8 1.318,8 Nettoomsætning 1.004,4 184,4 1.188,8
Vareforbrug / øvrig DB 840,6- 102,4- 943,0- Vareforbrug / øvrig DB 741,7- 120,7- 862,4-
Varemarginal 324,4 51,4 375,8 Varemarginal 262,7 63,7 326,4
Distribution 41,2- 11,0- 52,2- Distribution 36,7- 15,9- 52,6-
Bruttoavance 283,2 40,4 323,6 Bruttoavance 226,0 47,8 273,8
Direkte omkostninger 125,1- 30,5- 155,6- Direkte omkostninger 101,7- 32,6- 134,3-
EBITDA før indirekte omkostninger 158,1 9,9 168,0 EBITDA før indirekte omkostninger 124,3 15,2 139,5
Indirekte omkostninger 48,6- Indirekte omkostninger 38,8-
EBITDA 119,4 EBITDA 100,7
Nøgletal B2B B2C Total Nøgletal B2B B2C Total
Bruttoavance % 24,3% 26,3% 24,5% Bruttoavance % 22,5% 25,9% 23,0%
EBITDA (før indirekte omkostninger) % 13,6% 6,4% 12,7% EBITDA (før indirekte omkostninger) % 12,4% 8,2% 11,7%
EBITDA % 9,1% EBITDA % 8,5%
SEGMENTOPLYSNINGER 1. HALVÅR 2022 SEGMENTOPLYSNINGER 1. HALVÅR 2021
B2B B2C Total B2B B2C Total
Nettoomsætning 2.250,8 319,3 2.570,1 Nettoomsætning 1.988,8 430,6 2.419,4
Vareforbrug / øvrig DB 1.640,7- 208,0- 1.848,7- Vareforbrug / øvrig DB 1.470,3- 281,3- 1.751,6-
Varemarginal 610,1 111,3 721,4 Varemarginal 518,5 149,3 667,8
Distribution 78,5- 24,3- 102,8- Distribution 70,5- 35,5- 106,0-
Bruttoavance 531,6 87,0 618,6 Bruttoavance 448,0 113,8 561,8
Direkte omkostninger 228,5- 62,6- 291,1- Direkte omkostninger 197,5- 74,9- 272,4-
EBITDA før indirekte omkostninger 303,1 24,4 327,5 EBITDA før indirekte omkostninger 250,5 38,9 289,4
Indirekte omkostninger 97,2- Indirekte omkostninger 80,8-
EBITDA 230,3 EBITDA 208,6
Nøgletal B2B B2C Total Nøgletal B2B B2C Total
Bruttoavance % 23,6% 27,2% 24,1% Bruttoavance % 22,5% 26,4% 23,2%
EBITDA (før indirekte omkostninger) % 13,5% 7,6% 12,7% EBITDA (før indirekte omkostninger) % 12,6% 9,0% 12,0%
EBITDA % 9,0% EBITDA % 8,6%